Vedvarende høretab
Såfremt der ved høretesten i forbindelse med fødslen konstateres en varig hørenedsættelse, hjælper høreklinikken barn og forældre videre. Det kan være, at barnet skal have høreapparat eller tilbydes operation med kunstig hørelse, (CI=Cochlear Implant).
Der gives råd og vejledning resten af barndommen. Både i forhold til den pædagogiske indsats samt i forhold til brug af høreapparater og høretekniske hjælpemidler i samarbejde med specialister som øre-næse-halslæger, Høreklinikkerne på hospitalerne samt Center For Høretab.