Nogle børn har udfordringer med at tilegne sig sproget. Der er stor forskel på, hvor hurtigt børn tilegner sig sprog, og dette er helt naturligt.
Men hvis barnets sprogfærdigheder forbliver begrænsede, er der grund til at være opmærksom, idet der kan være tale om udviklingsmæssige sprogvanskeligheder.
På engelsk kaldes det Developmental Language Disorder og forkortes ofte DLD.
Ca. 7 % af alle børn har udviklingsmæssige sprogvanskeligheder, som både kan komme til udtryk som vanskeligheder med at forstå sprog og formulere sig.
Vanskelighederne ses ofte inden for for følgende:
At forstå sprog kræver, at man kan matche det man hører, med noget man har på ”hylderne”. Hvis der ikke er ret meget sprog på ”hylderne”, kan betydningen af det man hører gå tabt, eller man får kun fat i dele af budskabet.
Brug fx billeder eller genstande til at understøtte sprogforståelsen.
Arbejdshukommelsen er en del af det system, der bruges, når man tilegner sig sprog. Det lille barn bruger den fx til at fastholde lyden af et nyt ord, mens det aflæser betydningen i omgivelserne – fx ser en konkret genstand, aflæser den voksnes ansigtsudtryk eller mærker noget med hænderne.
Arbejdshukommelsen har en vis kapacitet, som er meget forskellig fra barn til barn. Hvis arbejdshukommelsen er overbelastet, kan barnet ikke holde sammen på den information, der er nødvendig for at være i en aktivitet/samtale, og derfor flytter barnet sin opmærksomhed til noget andet.
Arbejdshukommelsen opdeles i en auditiv og en visuel del. Den auditive del fastholder lydindtryk, fx mundtlig information og tale.
Den visuelle del fastholder det man ser. Når man læser, bruger man den visuelle del af arbejdshukommelsen til at fastholde de læste ord, mens man danner sætningens mening, efterhånden som man læser den.
Når barnets sprog udvikles, vokser ordforrådet gradvist hele tiden. Barnet bruger omgivelserne til at forstå, hvad nye ord betyder. Fx når barnet hører ordet gardin og ser en voksen, der trækker gardinet for, dannes betydningen af ordet i barnets hjerne.
Dit barns ordforråd forventes at udvikle sig i nogenlunde disse trin. Dette er dog kun vejledende, da der er store individuelle forskelle på børns sprogudvikling:
Ved slutningen af 3 måneders alderen forventes det, at barnet er begyndt at have forskellige former for simple pludrelyde. Det begynder normalt at dreje hovedet i retning af lydkilder, at efterabe lyde og mimik samt at bruge kroppen motorisk, når der pludres.
I 7-10 måneders alderen begynder barnet normalt at reagere på sit eget navn, at bruge tostavelses pludren (ba-ba, ma-ma). Det reagerer på lyde ved selv at lave lyde, og det bruger sin stemme til at udtrykke glæde og ubehag. Ved 12 måneders begynder barnet at pludre med varierende tonefald og forsøger at efterligne ord. Det reagerer på enkle verbale opfordringer.
I 18 måneders alderen begynder barnet normalt at anvende rigtige ord. I starten oftest simple lydord som f.eks. ”hov”, ”hej”, ”ja”, ”nej” og dyrelyde som ”vov-vov” og ”pip-pip”, men hurtigt herefter også ord for ting og navne på kendte mennesker (mor, far, etc). Barnet vil også kunne pege på en genstand, et billede eller en person, når navnet på tingen bliver sagt.
Ved 24 måneder forventes det, at barnet kan begynde at anvende ord med flere stavelser og at sætte ord sammen til små enkle sætninger.
I 3-4 års alderen forventes barnet at kunne forstå og anvende mere komplekse sætninger. Det vil normalt kunne fortælle om oplevelser, spørge og svare på spørgsmål samt bruge sproget i leg med andre børn.
I 4-5 års alderen forventes barnet at kunne indlede og afslutte en samtale i dialog med andre børn samt voksne. Det vil normalt kunne forstå og anvende mere komplekse sætninger.
I 5-6 års alderen forventes det, at banet kan mestre samtaler samt, at det kan vente på sin tur til at tale, svare og lytte. Den grammatiske side er ved at være på plads; sætningerne er nogenlunde sat korrekt sammen, og det kan udtale alle sproglyde korrekt
For nogle børn er det en meget vanskelig opgave at finde de grammatiske mønstre og justere sit eget sprog. De fortsætter med at bruge forkerte former, fx ”Han spisede mad” eller ”Hende spiser mad”.
For børn med sproglige vanskeligheder kan opbygningen af sætninger være en udfordring, idet de har svært ved at finde og forstå mønstrene i de sætninger, de hører fra andre. Dette kan resultere i manglende småord, omvendte ordstillinger, korte svar med kun ét eller få ord.
Kontakt talehørekonsulenterne